Halmpiller på en forårsmorgen

Ved åben stald i det midtjyske blev det synergetiske forhold mellem landbrug og biogas udbasuneret.

Krydsfeltet mellem klimagevinster i landbruget og energiproduktion skal hyldes og anskueliggøres, og netop det er halmpiller garant for.

Iført blågrå dragter og med en god portion nysgerrighed, mødtes en række interessenter inden for landbrug og biogas til et ”åben stald” event på landbruget Knudsminde i Midtjylland. Formiddagens tema var praktiske erfaringer gjort med halmpiller som strøelse i kvægbesætninger.

Stemningen var god over kaffen og snakken gik på livet løs allerede inden eventet for alvor begyndte.

Åben stald eventet var arrangeret af Rene Rasmussen fra Knudsminde, Thorsø Biogas og DLG, for at give mulighed for at mødes og vidensdele omkring erfaringer med anvendelsen af halmpiller i besætningen på Knudsminde.
Vibeke Jørgensen fra Nørregaard Landbrug på Mors var ligeledes inviteret til at komme om øse ud af de erfaringer hun har gjort sig med halmpiller på sin besætning.

Forsøget på Knudsminde
På bedriften Knudsminde har man forsøgt sig med halmpiller både som dybstrøelse og strøelse i sengebåse. I begge tilfælde er man rigtig godt tilfreds med halmpiller, og den ene række sengebåse der i udgangspunktet skulle have været forsøgt med, blev hurtigt til to. For som Rene sagde ”det tog jo ingen tid at strø den ene række”. Arbejdstiden er et af de parametre der blev talt meget om på dagen.
Medarbejderne sparer meget tid på at strø og rengøre sengebåse, og forsøget fortsætter hos Knudsminde, netop for at kunne sætte mere præcise tal på denne tidsbesparelse.

Celletal, klovsundhed og skridsikre spalter
- Vi har so far haft fint styr på celletallet, siger Vibeke Jørgensen fra Nørregaard Landbrug.

Hun beretter om at de på normal vis har benyttet sand i sengebåsene.  Celletallet var derfor et af de måltal de holdt vejret mest i spænding over, da man introducerede halmpiller i produktionen.

Det viste sig dog at de kunne ånde lettet op, og har ingen problemer haft med forøgede celletal efter skiftet sand til halmpiller.
Klovsundheden er også forblevet god og spalterne i stalden er lige så skridsikre som de altid har været.
Og så er der endnu et aspekt som Vibeke Jørgensen pointerer.

- Sand er jo i bund og grund ikke en fornybar ressource, og visse steder i verden mangler man decideret sand, især til byggerier, hvorfor det giver god mening at tænke i anden form for strøelse, konkluderer hun.

Kvaliteten er alt afgørende
Vibeke Jørgensen har en vigtig og afgørende viden som hun gavmildt videregiver.
Kvaliteten af halmpillen er altafgørende for de gode egenskaber i stalden.
Gode halmpiller suger 5-6 gange sin egen vægt, og holder sengebåse såvel som dybstrøelsesmåtter rene og tørrer.
Vibeke havde haft rigtig gode erfaringer med halmpiller, men fik på et tidspunkt leveret nogle andre piller. Disse piller var større, og smuldrede nemt når man arbejdede med dem.
De gode egenskaber hun havde erfaret, indfandt sig slet ikke med de nye piller.
Og hun fremhæver, at hvis biogasanlægget vil agere halmpille-distributør, så skal de sørge for at det er den højeste kvalitet de tilbyder deres leverandører. 

Den fælles værdiskabelse
Landbruget og biogassektoren er forbundet via de værdiskabelser der kun kan realiseres igennem samspillet.
Næringsstofdistributionen, øget næringsstofværdi af afgasset husdyrgødning, nedsatte lugtgener, begrænsningen af drivhusgasudledning, ja listen er lang.
Fælles for alle disse er, at ingen af de to sektorer ville kunne realisere dem på egen hånd.
Det er i samspillet mellem sektorerne den største værdiskabelse spirer frem, og netop det illustrerer anvendelse af halmpillerne.
Om den monetære udveksling mellem landbrug og biogas skal ske med biogasanlæggene som indkøber og distributør af strøelsen, som et bidrag til det individuelle landbrugsindkøb eller en helt tredje model forankret i kvaliteten af den husdyrgødning der leveres ind, det må være op til de enkelte leverandørforeninger og biogasanlæg at finde ud af.

Men der hersker efterhånden ingen tvivl om at halmpiller, landbruget og biogas samlet set skaber rigelig værdi til at kunne bære indkøbet af halmpillerne, idet værdien realiseres både i stalden og senere i biogasanlæggets reaktorer.

Halmpiller suger 5-6 gange sin egen vægt

Vejer rigeligt til at de ikke blæser væk

Ca. 20-25% højere biogas-potentiale end råhalm

Enormt nem arbejdsgang